(Billedet er fra børnenes navnefest på Island for to år siden) Som i alle nok ved, og har læst herinde, så er Ragga inde i en periode af sit liv som byder på nogle massive høje mentale mure at komme op over. De mure kommer man over nogle dage, og andre dage orker man ikke engang at tage fat i rebet der kan hjælpe en over. Man står der helt på sidelinjen, for der er ikke noget i den her verden man ønsker mere end at kunne hjælpe den man elsker. Der er bare meget lidt man kan gøre med folk som er deprimeret og nede i det sorte hul andet end at støtte, støtte og støtte. Små venskabelig vink...

  På matriklen i går aftes udspillede sig et af de helt store dilemmaer i en småbørnsfamilie. Det lagde ellers stille og roligt ud. Morgenen gik sin vante gang fra klokken 05.30, hvor alle 3 børn havde fået mast sig ind vores lille seng. Efter mange grin og en smule gråd fra moren og faren efter de mange spark i ribbene, på hagen og hoppen direkte ned i farens ædlere dele. Tænker ikke der skal komme flere børn til verden med mig som far, men ondt gør det altså alligevel. Jeg mener de kommer jo springende fra alle vinkler og højder. Så skridtbeskytter står højt på ønskelisten i år. Efter at have slæbt sig ned af trappen, serveret den vante...

På en flot onsdag vintereftermiddag i januar står en mand i en opgang sammen med sin kone på Peter Bangs Vej 111. Smilet er helt enormt stort, og det netop som er sket bag den netop lukkede dør er så ubeskriveligt at man ikke kan andet end at grine af det. De informationer ham og hans kone tidligere har modtaget på denne adresse har været triste og af en karakter der kræver mange stive whisky’er at komme over. Ordene med at vi ser 2 bankende hjerter…..næ hov nej….der er sgu 3! Står printet i hukommelsen. Suget i maven huskes tydeligt, og hvordan det mærkes at mundvigene stille og roligt peger opad, og de sidste 6 års skuffelser ryge i bagrunden,...