Fra børneboblen til den voksne verden

Rutine, rutine og mere rutine

Jeg er en dame der godt kan lide rutiner og det kan mine børn også. Ved hver en ændring af dagsrytmen og planen tog det lidt tid at vænne sig til – for os alle sammen, men de fandt hurtigt ud af det og ved efterhånden hvordan dagen skal foregå.

Alle de store ændringer har nok været sværest for os forældre. Da de skulle starte på fast føde eller droppe flaskerne var det i vores øjne nogle meget store skridt. Vi skulle forberede os psykisk (og fysiskt 😝) og vi fulgte hellere ikke alt hvad de kloge sagde, men vi gjorde det! Og overraskende nok har de fleste ændringer været super nemme og godt taget i mod.

Helt fra start havde børnene et spise skema, først hver 2 time, så hver 3 og 4 time og det fulgte vi slavisk dag og nat. Da børnene var ca. 4 mdr syntes sundhedsplejersken at vi skulle give nat flaskerne efter behov. Det kunne jo være at de ikke havde behov for den og ville sove igennem – yeah right 🙈 Lad os sige at vi burde have lyttet til alle de rutinerede trillingeforældre i vores netværk og holdt rutinen. Børnene vågnede på skift hele natten og vi var zombier i flere uger (måske måneder – kan ikke huske det 👻). Jeg kan huske en morgen hvor Jacob kørte på arbejde efter 2 timers søvn – hvor jeg overvejede at gemme bilnøglerne… Heldigvis fandt Felix hurtigt ud af at sove igennem, men så var der jo stadig to der holdte nattefester.

En af de største kampe havde vi da børnene begyndte at kravle ud af tremmesengene. Vores aftenrutine blev splittet ad og vi kæmpede for at finde løsningen på problemet. Vi var vant til at kunne sætte dem ind i seng og sige god nat, og at de faldt i søvn uden problem på 30-45 min. Vi havde nogle dejlige aftener og det var svært at acceptere at de var væk for nu. Men tremmerne blev taget af og de første uger sad vi begge to inde hos dem og lagde dem ned gang på gang. Det kunne tage op til 2 timer og vi var ved at give op mange gange. Stille og roligt blev det bedre og nu er der kun brug for en der inde – hvilket er det næste vi skal have løst. Her har Jacob og jeg også fundet rutinen – han putter og jeg laver tornadoen rundt i huset og får forberedt til dagen derpå.

Vi er ikke tilhængere af alt for meget afvigelse fra den vante rutine, da vi kan mærke på børnene at de kan lide hvor forudsigeligt vores liv er. Men vi har dog snakket om at begynde at udfordre os selv og vores dejlige børn – og det får i lov til at følge med i 😃

snapchat-212553382698897294

2 uger gamle børn der får sondemad hver anden time – og vi fandt hurtigt en løsning til at skulle holde de tre sprøjter 🙂

snapchat-8806658397397333697

Bleskift før flaske foregik ofte sådan her hvis jeg var alene hjemme. Tre børn i deres respektive Nomi stole og løbende udskiftning 🙂

snapchat-1485836304

Og stadig i dag kender de rutinen når vi ruller over i vuggestuen! Alle mand i og af sted – og mor smider lige bleerne ud på vej og så kører toget! (De er dog lidt begyndt at udfordre mor og vil meget gerne gå selv, man er jo ikke i selvstændighedsalderen for ingen ting).

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fra børneboblen til den voksne verden