Hej Verden!

Fra børneboblen til den voksne verden

Nu, efter 2 år hjemme med mig, er børnene startet i vuggestue og mor her skal til at finde ud af hvem jeg er og hvad jeg kan. Det kan godt give en lidt tvivl når man har været væk fra den voksne verden i så lang tid. Der er gået et stykke tid siden jeg blev færdiguddannet som naturgeograf og de kloge hoveder der vil have en i job snakker ikke om andet end kompetencer og pitch. Og der spørger jeg mig selv: kan man skrive professionel bleskifter på CV´et? Eller hvad med ph.d. i vasketøj? For det føles lidt mærkeligt at prøve at trække på uddannelsesmæssige kompetencer der ligger godt begravet bag lego konstellationer og rugbrødsmadder.

Og hvad er det jeg personligt har fået ud af de sidste år? Ja, det er et godt spørgsmål… Til en barnedåb i august måned sad jeg og snakkede om min situation med nogle rigtige gode veninder. Vaks blev der fundet et stykke papir frem og de begyndte at brainstorme for mig 🙂 Betegnelser som helhedsorienteret, holdspiller, kaospilot, multitasker og morgenmenneske blev bl.a. kastet frem, men også højt humør og struktureret i høj grad. Det er godt nok dejligt når dem omkring en kan se ens gode sider. Og i dag, da jeg for første gang i nogle år, stod på arbejde, da jeg startede i 4 ugers virksomhedspraktik, kunne jeg mærke at de havde ret 😀 Jeg håber at det fortsætter, og at min selvtillid og selvsikkerhed over mine fine kompetencer vokser fra dag til dag 🙂 Det kunne være så dejligt at få lov til at være en del af den voksne verden – og så kunne komme hjem og fortsætte legen og balladen!

2 kommentarer

  • Gaman að sjá og lesa þessa pósta ástin mín. Gangi þér allt í haginn með endurnýjun á þínu eigin lífi með atvinnuþáttöku og samskiptum við fleiri og fleiri á þínum aldri… Þið eruð að standa ykkur svo vel og eruð algjörar hetjur… Þúsund kossar. Pabbi

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • mamma

    Gott að heyra að allt gekk vel, áfram Ragnheiður!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hej Verden!