Vores kamp for at blive forældre

Vi er en af de mange der har skulle kæmpe en del for at blive forældre. Her på den anden side af kampen snakker vi tit om hvor trætte vi er af, hvor tabubelagt emnet er, og hvor hårdt det egentlig var ikke at ‘kunne’ snakke om det, så her får i vores historie 💜

Tilbage i 2009 besluttede vi at vi var klar til børn. Det tog lidt tid men jeg blev gravid i foråret 2010 uden hjælp. Vi så et lille hjerte blinke i 7 uge, og uvidende om fremtiden glædede vi os helt vildt og tanken om at det ikke blev til noget fandtes ikke. Så kom vi til den uge hvor vi skulle til nakkefoldscanning – tilfældigvis også den uge hvor jeg skulle forsvare mit bachelor projekt. Tirsdag var vi til scanning og fik konstateret at der ikke var liv i den lille og at den skulle fjernes 💔 Vores verden brasede sammen og vi brugte tirsdagen på at græde. Onsdag morgen stod jeg op og forberedte mit forsvar af bachelorprojektet. Torsdag var jeg til eksamen og det gik utrolig godt – hvilket jeg på ingen måde kunne glædes over. Fredag kom jeg i fuld narkose og den lille ært blev fjernet. Sikke dog en uge. Forstår stadig ikke hvordan vi kom igennem den uge og hvordan jeg kunne forsvare mit projekt. Men sådan er der så meget mennesker kan klare.

De næste år gik med diverse undersøgelser, prøvelser og pauser. Jeg nåede at blive gravid to gange til og blev holdt godt øje med af en god læge. De blev heller ikke til noget og utroligt nok så blev nyheden om intet liv nemmere og nemmere at håndtere. Dog kunne jeg mærke en voksende jalousi mod alle de skønne damer i min omgangskreds der bare blev alt for nemt gravide. Det var hårdt at glædes med dem og utrolig svært at forstå hvorfor jeg havde de følelser. Jeg nåede et bristepunkt en dag og søgte hjælp hos en fantastisk terapeut der specialiserede sig i kvinder som mig. Det gjorde underværker. Lige pludselig kunne jeg se at jeg ikke var den eneste i verden med disse følelser og nøj hvor det lettede på mine skuldre. Herfra begyndte jeg at snakke mere om vores situation og mine følelser med mine nærmeste, og er i dag åben omkring emnet i håb om at jeg kan hjælpe en anden der står i samme situation.

Hver gang jeg havde mistet sagde min far at der jo var en grund til det og at vi skulle tro på det. Nøj hvor jeg blev træt hver gang han sagde det – men utroligt nok havde han jo ret! Vi mistede tre og fik tre – det skulle bare være på samme tid 😀 Det var hårdt at få spørgsmålet om hvornår vi skulle have børn. Hvordan skal man sidde og forklare at det ikke sådan er lige til og at det er intet andet vi ønsker mere end at kunne blive forældre. ‘Det skal nok lykkes’ sætningen er også en pisse irriterende sætning – men hvad skal man ellers sige? Det har jeg ikke noget godt svar til. Måske man hellere skal lytte til personen, give dem tid til at fortælle om sine tanker og støtte op når det er hårdt. Alle håber jo at det lykkes, men for mange går der bare utrolig meget tid og energi i projektet. Og så er kvinderne jo ofte fyldte op med alle mulige kunstige hormoner 😀

Omkring nytår 2014/2015 skulle vi i gang med sjette og sidste omgang insemination og troen på at det denne gang skulle lykkes var forsvindende lille. Der kom aldrig en forklaring på barnløsheden. Vi var skrevet op til at starte på reagensglas behandling på Rigshospitalet. Men jeg var egentlig klar til at give op og var begyndt at snakke med Jacob om hvordan vores liv skulle være uden børn. Skulle vi ikke bare have nogle hunde og rejse en masse og være gode ved de børn omkring os? Men nej sådan skulle det ikke være 😀

Jeg blev gravid og et par måneder efter kunne vi se liv i maven. Vi troede ikke på det lægen viste os – og jeg tror hellere ikke at han troede på det da det også var første gang han havde konstateret trillinger 😊 Vi gik grinende og fnisende hjem og det fortsatte de næste dage. Vi kom ind til lægen en gang om ugen og tænkte hver gang – bare der er en der bliver!!! Vi krydsede fingre men turde ikke tro på det. Tror at det var omkring 15 uge at det gik op for mig at de var på vej – men tænkte stadig – bare der er en der bliver 😀