Et drama af de store – far har ordet

 

På matriklen i går aftes udspillede sig et af de helt store dilemmaer i en småbørnsfamilie. Det lagde ellers stille og roligt ud. Morgenen gik sin vante gang fra klokken 05.30, hvor alle 3 børn havde fået mast sig ind vores lille seng. Efter mange grin og en smule gråd fra moren og faren efter de mange spark i ribbene, på hagen og hoppen direkte ned i farens ædlere dele. Tænker ikke der skal komme flere børn til verden med mig som far, men ondt gør det altså alligevel. Jeg mener de kommer jo springende fra alle vinkler og højder. Så skridtbeskytter står højt på ønskelisten i år.

Efter at have slæbt sig ned af trappen, serveret den vante græske jogurt med alverdens knas, og ikke mindst afspillet det samme afsnit af et islandsk børneprogram for 2416 gang, står man træt i køkkenet og puster ud. Et blik på klokken får jo nærmest taget pusten helt fra en, da den ikke er mere end 06.22. Man klamrer sig til det halmstrå at det energi boost man står med i hånden får en til at klare de næste 4 timers leg på fuld hammer, uden at dratte om i boldgraven undervejs.

Bare rolig det lykkedes. Så tak for hjælpen til #Bodylab for at have udarbejdet et pre-work out produkt egnet til at få lige det ekstra overskud inden træning. Tænker ikke de havde trætte trillingeforældre i tankerne da det blev udviklet. Men sammenligningen imellem en ironman trænende mand og en trillingefar er faktisk til stede. Man svømmer, løber og cykler rundt i begge dele. Nogle for at slå personlige rekorder, andre for bare at følge trit med 3 x 2årige børn. Begge når målet. For ironmanden venter en mållinje, en medalje, energidrikke og varme tæpper. For trillingefaren venter vasketøj, opsamling af et helt hus af legetøj, smøren madpakker og hvis man er heldig en halvvarm øl, for man glemmer altid i farten af få stillet nogle kolde på køl. Næste dag sover ironmanden længe med ømme stænger….trillingefaren står igen i køkkenet med en drik så skrigende grøn at det ligner noget tappet fra et nordkoreansk atomkraftværk.

Nå men tilbage til dagen i går hvor det havde artet sig sådan et hjemmets herlige tøser skulle til jule gøgl i hovedstaden. Så drengene var alene hjemme. Drengene sov fint til middag, og da dagen ikke endnu havde budt på lidt friskt luft var taktikken at få dem ud så de kunne blive trætte. Jeg mener – 1 mindre der skal i flyverdragt er jo 33 % mindre arbejde. Det viste sig dog hurtigt at det var en af de dage hvor alt gik imod, og efter at havde mast og kæmpet med børnene, kom vi endelig ud….i 5 minutter. Så ville begge drenge ind igen, og stod urokkelige foran døren.

Herfra gik det slag i slag med leg med biler og muntre youtube videoer der viser på 388 forskellige måder hvordan hjulene på bussen kører rundt. Det var nu super skønt at have drengeeftermiddag. Til en sådan dag hører sig noget rigtig god mad til. Naturligvis stegt flæsk. Det var et stort hit, og jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har spist det. Yderst vellykket. Her kommer vi til dramaet. De mængder flæsk der blev indtaget havde gjort mavesystemet en anelse ustabilt i stilen hos faderen og ved sengetid var der til tider kaotiske tilstande i det lille hjem. Nå men børnene skal jo i seng, og faren måtte jo knibe sammen. Det at putte her i hjemmet er forbundet med uvished. Hvis man får dem til at slappe helt af i starten kan det gå hurtigt, og ellers kan det tage timer. Med tanke på mavesituationen gik alt godt i starten og begge drenge var vågne men meget rolige og på nippet til at sove. Her var der gået 30min. Det var jo fantastisk, men i maven var der nu oprørske tilstande og at forlade værelset nu ville betyde putning forfra, og det ønsker man bare ikke. Man forsøger først at bide det hele i sig, og lave alle mulige grimasser, og i et svagt øjeblik er man så langt ude at man NÆSTEN overvejer om man bare skal gøre det i bukserne. For man orker ikke 2 timers kamp om at sove bagefter. Som alle ved er naturens kræfter enorme, og selv en trillingefar må give op over for den, og ud af værelset i en fart sjældent set før skyder faren mod toilettet og nederlaget er intakt. 2 lysvågne børn og en lang aften venter forude.

Se det er drama fra den virkelig verden, og endnu et bevis på at man ikke skal sælge skindet før bjørnen er skudt.

Jacob