Skinkehorn

Peberkager

photogrid_1513526624694

I dag har vi hygget med at bage peberkager og pynte dem sammen med farmor. To ud af tre syntes det var vældigt spændende med brunkagedejen og ville gerne være med til at stikke dem ud – og spise dejen (den sidste spiste godterne når de var bagte😋). Der blev hurtigt lavet masser af juletræer, bamser – ja og noget så julet som elefanter og krokodiller 😀 Da børnenes interesse forsvandt blev der hurtigt lavet nogle runde nogle og pebernødder ud af resten af dejen. Senere skulle de så pyntes og her syntes de samme to at det var meget spændende med de forskellige farver – der selvfølgelig skulle blandes, og så havde vi også små chokoladeknapper der lige skulle smages lidt på.

Det er helt vildt at mine små pus er blevet så store at vi nu her til deres tredje jul kan stå og lave pyntede peberkager 😊 Fatter ikke at de er blevet så store! Og glæder mig til at fortsætte traditionen de næste mange år ❤❤❤

photogrid_1513526768483photogrid_1513526867189

Jónas hjælper far, og Sif pynter med farmor

Opskrift af peberkager

  • 250 g sukker
  • 2 dl lys sirup
  • 1 spsk kanel
  • ½ spsk ingefær
  • ¼ spsk nelliker
  • ¼ tsk peber
  • 250 g smør
  • 1 spsk natron
  • 2 æg
  • 650-800 g mel

Det kolde smør sættes i en skål. Derefter sættes sukker og sirup i en gryde og varmes forsigtigt op til kogning. Så blandes krydderierne, kanel, ingefær, nelliker og peber i. Derefter natron og blandet godt sammen. Nu burde blandingen blive lys og bule op. Herefter bliver blandingen hældt over smørret og bliver blandet til smøret er smeltet, og blandingen er kold. Derefter blandes æggene i. Til sidst sættes lidt af melet i ad gangen til det er blevet en tæt og blød blanding. Dejen dækkes til og gemmes i køleskabet i nogle timer, helst over natten.

Når dejen skal udstikkes, æltes det lidt med mel og flades ud. Her er det godt at stryge lidt mel på bordet så dejen ikke sidder fast. Bages i 5-10 minutter ved 200 grader.

photogrid_1513526702952

Glasur

  • flormelis
  • æggehvide
  • citronsaft
  • madlavning farver

Flormelis sættes i en skål med en lille bitte smule vand, samt en lille smule citronsaft og en smule æggehvide. Blandes til det er jævnt og uddeles i forskellige skåle med de ønskede farver – og bruges 😀

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skinkehorn