Peberkager

Trioens “første jul”

Ja, der har været lidt stille på bloggen over julen, men jeg prioriterer altid tid med børnene over alt andet og dem har vi jo været meget sammen med her i julen 😊

Men nej hvor havde jeg glædet mig til at holde jul denne gang. Det var jo lidt som om at det var deres første jul, for først nu havde de en lille forståelse for hvad vi havde gang i. Jeg tænker også at spændingsniveauet bliver noget helt andet næste år 😜 Vi nød derfor en stille og rolig juleaften med mormor, farmor og supermoster Bente. Alle deres yndlings damer 😍

Der blev danset omkring juletræet – hvilket de synes var lidt sjovt og de ville også gerne være med – i hvert fald til nogle af sangene. Igen var det jo på børnenes præmisser og de “kedelige” salmer blev hurtigt skiftet ud med “Nu er det jul igen” for fuld skrue med tre store børn på armen og nogle meget forpustede voksne 😰😝 Julemiddagen blev indtaget hvor nogle var mere interesseret end andre. Danskerne i hjemmet gjorde sig umage og det hele smagte godt. Vi Islændingene savnede lidt vores egne retter, men heldigvis er næsten alt tilbehøret det samme – vi har jo lånt mange ting fra danskerne igennem årene 😊 Derefter åbnede børnene nogle af deres gaver og så var det sengetid. Lille Sif var ikke helt klar til at forlade festlighederne og hendes yndlings damer, så hun græd sig selv i søvn i mors arme inde i mors og fars seng ❤ Hun er vist ved at blive en stor pige der forstår at folk nogle gange “forlader” hende og bliver meget ked af det ❤ Men hun er også helt vild med tandlægen for tiden og beder hele tiden om at tage til tandlægen 😀 Mor og datter var til tandlægen i ugen før jul, og så havde vi efterfølgende en hyggedag – og det var vist lidt for hyggeligt 😄

Når der var ro på tropperne blev der spist risalamande og åbnet pakker – helt stille og roligt, sådan rigtig voksen jul 😁

Der er jo lidt fordele ved at alle ens børn har samme alder – i hvert fald i år. Der var ingen der piskede en stemning op, de kan lægges samtidig og så kan de få fælles gaver som alle tre kan nyde 😊 Igen – i hvert fald i år 😱😁 Vores julegave til børnene var tre små stole og et børnebord og så er vi igang med at pynte deres værelse, hvilket er helt bart efter at de kom ud af tremmesengene 🙂 Det får I billeder af når det er klart 🙂

Alt i alt har vi haft en dejlig jul, med mange af vores yndlingsmennesker, vi savner dog altid familien i Island (og dem i Norge). Sådan er det jo når man danner par på tværs af landegrænser. Ligemeget hvor vi holder jul er der nogle der bliver savnet. Men vi hygger os der hvor vi er, og ringer nogle ekstra gange til dem der ikke er her ❤

Nytårsaften var også en stille og rolig affære her hjemme sammen med nogle gode venner – der havde taget to af aftenens retter med sig – hvilket ikke var værst 😁 Vi skød lidt op for børnene, men de var ikke voldsomt glade for det så vi sidder tilbage med en masse knaldperler og stjernekastere… De blev puttet til næsten sædvanlig tid og sov hele natten og var klar igen kl. 6:30. Men jeg kan hilse og sige at når man har tre børn der skal puttes og at det oftest tager op til en time, så kan man nå at blive rigtig irriteret på hvert et eneste brag der lyd derude. Puha det var godt at der ventede godt selskab og god mad da jeg var færdig 💪 Børnene var rimelig friske dagen derpå men forældrene var lidt mere pressede efter ca. 4 timers søvn. Men en hyggelig aften var det 😀

Godt nytår her fra – vi håber at I allesammen får et fantastisk år hvor drømme går i opfyldelse ❤
dsc_4706-2

dsc_4665-2

dsc_4728-2

dsc_4647-2

dsc_4648-2

dsc_4752-2

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Peberkager