Er det ikke hårdt at have trillinger?

Endnu et af de spørgsmål vi tit får, eller rettere sagt mange versioner af spørgerens tanke om hvor glade de er for at det ikke er dem der har trillinger 😊 “Hold da kæft”, “godt det ikke er mig”, “i har godt nok hænderne fulde”, “i er bare altid i undertal hva’?” og “shit” er blandt andet det der kommer ud af folks munde når de ser/hører at vi har trillinger. Nogle af de kommentarer er lidt irriterende at få, for det er altså ikke kun negativt at have fået tre børn på en gang.

Vi kender jo ikke andet end at have tre børn på en gang, for os er det det der er normalt og det vi er vant til. Jo det var da hårdt da vi skulle op en milliard gange om natten, eller kunne risikere at have 3 skrigende babyer på en gang. Det var også hårdt at finde løsninger der virkede for os, og det var også hårdt at man nogle gange følte at man ikke gav dem lige meget kærlighed. Men alle disse ting var jo noget der især befandt sig i det første år af deres liv. Vi syntes selv vi var mega seje da vi havde overlevet et år med børnene – alle stadig i live og vi kunne stadig nyde hinandens samvær. Men fra de begyndte at sove igennem og være mere og mere selvkørende blev det jo også lettere og lettere.

Overskuddet vokser og vokser og lige nu er det ikke hårdt at have trillinger, det kan stadig være udfordrende, men ikke hårdt. Det er da udfordrende at skulle ud af døren med tre små om morgenen, det er udfordrende at finde ud af hvordan vi nemmest får dem til at sove om natten (eller lur i weekenderne), det er udfordrende at give dem alene tid med deres forældre – ja eller at finde alene tid til os voksne. Men de andre ting vi bakser med er jo helt almindelige ting for en børnefamilie af hvilken som helst konstellation. Lige nu er børnene ved at finde ud af det med selvstændighed og kan virkelig blive sure når de ikke får deres vilje. De er også ved at lære at dele legetøj og være gode ved hinanden. De har fundet ud af at der er noget mad der smager bedre end andet, og de er også ved at finde ud af at der er en verden udenfor hjemmet og vuggestuen som man nogle gange hellere vil være en del af. Alle børn går igennem de her faser og vi har så bare tre der er ved at finde ud af det samtidig.

Heldigvis får vi også en gang i mellem et “nej, hvor fedt” eller “hvor er i seje” 😄 For vi syntes godt nok også tit at vi er seje. F.eks. når vi møder til tiden til aftaler, eller når vi har været en tur udenfor uden skrig og skrål, eller når man alene har klaret en aftenvagt med aftensmad og puttning. Det kan godt være at folk tror det er hårdt, men alt er jo relativt. Som sagt kender vi jo ikke andet – og vi tænker også nogle gange hvor kedeligt det må være bare med et barn 😉 Ja eller hvor nemt det må være – men det kender vi jo ikke noget til 😊

Noget af det der kunne være hårdt var at give dem flaske på samme tid – men det fiksede jeg sådan her – to flasker med den ene hånd og en med den anden 😊