En weekend i modsætningernes tegn

Hypnoterapi

En lille statusrapport fra den lille familie i Frederikssund 😊

Herhjemme kører toget derud af. Børnene har det godt og Jacob knokler derudaf. Sif er startet i børnehave og er blevet endnu mere fræk og bestemt – troede ikke det kunne lade sig gøre – men æblet falder vist ikke langt fra stammen 🙈 Jónas starter i børnehave i næste uge så mon ikke han også bliver inspireret til lidt frækheder 😝 Felix er i rivende udvikling og ordene vælter ind. Han er mere og mere involveret i lege sammen med hans søskende og de kan sagtens finde på spilopper sammen 😄 Hans attitude overfor nye mennesker er også ændret. Der blev holdt sølvbryllup på den anden side af vejen i sidste uge, og efter at have besøgt festen i en halv time beder han nu hele tiden om at komme til fest 🎉 Vi må hellere til at finde en fest til ham! Til gengæld er han helt vildt morsyg og der er ingen anden end mig der duer. Det er sødt og skønt at mærke at han er tilknyttet mig – men hold op hvor kan det også være trættende 🙈

Og så til mig selv. Det går fremad. Flere gode dage end de dårlige. Jeg får lavet nogle små projekter og prøver at arbejde mig ud af den her dvaletilstand jeg har været i de sidste mange måneder. I den her rejse er jeg åbent for næsten alt der kan hjælpe mig videre og da psykologen nævnte hypnoterapi var jeg lidt skeptisk men besluttede at tage det med et åbent sind. Med denne behandling ville hun hjælpe mig at udskifte nogle af de negative tanker jeg har gået og selv hypnotiseret mig med de sidste år, med nogle positive. At finde noget positivt at sige om mig selv er noget af det sværeste jeg længe har gjort – men jeg tror at det har virket 🙌 Der er lidt længere til de negative tanker og det har skubbet mig ud i at ordne nogle små projekter som så giver mig følelsen af succes. Jeg er en lidt gladere pige med mod på lidt mere, hvilket har givet mig mere ro på. Jeg kan på en måde mærke at for hver en lille succes der kommer får jeg det bedre og bedre og jeg kan også godt se at jeg nok skal komme ud på den anden side 💪 Lige i dag er ikke nogen god dag, vi har sovet dårligt da Felix er ved at få nogle kindtænder der irriterer ham rigtig meget, men mon ikke i morgen bliver bedre 😊 Det satser jeg i hvert fald på – en dag af gangen ❤

 

Et lille billede fra vores første strandtur i år – hvilket var et kæmpe hit

img_20180531_154651

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En weekend i modsætningernes tegn