At gå ned med flaget

Invasion af unger hver nat

img_20180510_055322

Allerførst så må jeg sige tak for den gode respons og støtte jeg har fået efter mit sidste indlæg. At være ærlig og åben har hjulpet en masse. Det er dejligt at høre andres historier – for jeg er jo overhovedet ikke den eneste med de her tanker – og virkelig trøstende at vide at man kan komme stærkere ud på den anden side ❤

Men over til dagens emne – hvad gør man når 2-3 børn invaderer ens seng hver nat?

Med tre små børn har der aldrig rigtigt været muligt at putte så meget i vores familie. De to første år af deres liv har vi for det meste sovet alene i vores seng. I september sidste år var vi nødt til at tage siderne af tremmesengene og der gik ikke lang tid før den første fandt sin plads i vores seng.

Det var aldrig planen at de skulle sove inde hos os, men overskuddet til at tage kampen har ikke været der. Så nu er vi sådan en rigtig samsovningsfamilie – men dog ikke helt. Børnene skal nemlig falde i søvn på deres værelse, og så kommer de hvis de kommer. Det sker engang imellem at vi får hele sengen for os selv en hel nat 🙂 Jónas er dog ikke meget for at sove hos os, hvis han vågner vil han næsten altid tilbage til sin egen seng. Vi sov dog ikke særlig godt med alle de børn i sengen så vi endte med købe en tredje seng – så nu har vi en triple seng til vores triplets 😉 Og sikke en forskel det har gjort. Vi sover alle meget bedre da pladsen er bedre og chancen for at ryge ud af sengen er mindsket gevaldigt. Men utroligt nok så søger de alligevel helt tæt på os – men det er jo bare lidt hyggeligt 😍 Så jeg kan varmt anbefale at hvis man har mange børn (eller et der tager meget plads 😉 ) og man har pladsen så er en ekstra seng lige sagen 😀

img_20180510_055019 img_20180510_055038

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At gå ned med flaget